Ansøgningsfrist
23. nov. 2025
Ansøgningsformular
Om Kulturens
Kulturens er et levende økosystem af projekter, kulturhuse og mennesker, der alle arbejder for at gøre kulturlivet mere åbent, bæredygtigt og menneskeligt.
Vi er omkring 10 medarbejdere, som hver dag driver og udvikler forskellige projekter under Kulturens’ paraply – blandt andet Villa Kultur på Østerbro, Plads23 i Valby, Kulturens Frivillige og Kulturhusene i Danmark.
Selvom vi arbejder på tværs af steder og projekter, er der en stærk fælles kultur: vi hjælper hinanden, deler idéer og arbejder med både struktur og spontanitet. Nogle dage er stille og fokuserede, andre fyldt med events og samarbejde – og vi sætter pris på begge dele.
Hos os får du indsigt i, hvordan kulturproduktion og kommunikation fungerer i virkeligheden – med alt det smukke, komplekse og menneskelige, der følger med.
Hvad du lærer hos os
At producere visuelt og skriftligt SoMe-indhold (foto, video, tekst, reels, stories)
At planlægge, poste og evaluere indhold på tværs af platforme
At samarbejde med vores Digital Editor & Communication Strategist (Fausto) om tone, retning og visuel identitet
Hvordan Metas algoritmer, timing og værktøjer fungerer – og hvordan man skaber ægte engagement gennem indsigt, ikke bare æstetik
At arbejde datadrevet og eksperimentere med, hvad der får mennesker til at engagere sig i kultur online
At omsætte observationer til læring, der styrker vores samlede kommunikation
Dine opgaver
Produktion og redigering af visuelt indhold (foto, video, tekst, grafik)
Planlægning og publicering i Meta Business Suite
Observation og analyse af performance (reach, timing, format)
Idégenerering og test af mikro-kampagner i samarbejde med Fausto
Bidrag til nyhedsbreve, artikler og fortællinger fra Kulturens huse
Samarbejde med kolleger i både kommunikation og programudvikling
Om dig
Du er i gang med en uddannelse inden for kommunikation, medier, design, marketing eller kulturformidling
Du er nysgerrig på systemer og algoritmer – du vil gerne forstå, hvorfor noget virker
Du har erfaring med Canva, Adobe-pakken eller CapCut (eller lyst til at lære)
Du arbejder struktureret, men elsker at eksperimentere
Du har blik for tone, detaljer og autenticitet
Du trives både alene og i samarbejde og sætter pris på et roligt og kreativt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
En hverdag, hvor du kombinerer kreativitet og analyse og gør en forskel for kulturlivet i København
Et forløb med høj læring, faglig sparring og plads til fordybelse
Indsigt i Meta Ads, dataforståelse og digital strategi for kulturorganisationer
Mentorforløb med Fausto samt deltagelse i kommunikationsmøder på tværs af Kulturens huse
En fleksibel arbejdsuge mellem on-site produktion og selvstændigt fordybelsesarbejde
Vi tror på, at læring sker gennem deltagelse – ikke kun observation.
Som praktikant hos os bliver du en del af det levende maskinrum, hvor både struktur, spontanitet og fællesskab driver arbejdet frem.
Det praktiske
Periode: Januar/ Februar 2026 – 3 til 6 måneder
Omfang: 37 timer/uge (fuldtids studiepraktik) med fleksibilitet ift. studie / eksamener
Aften/weekend: kan forekomme ifm. events eller contentproduktion
Løn: ulønnet studiepraktik (ECTS-baseret).
Sprog: dansk og engelsk i dagligdagen
Ansøgningsspørgsmål
1️⃣ Hvad synes du er mest fascinerende ved, hvordan sociale medier fungerer bag kulissen?
2️⃣ Del et eksempel på et opslag eller en kampagne, som du synes fungerede godt – og fortæl hvorfor du tror, den gjorde det.
3️⃣ Hvad vil du gerne lære om Metas systemer og digital kommunikation i løbet af dit praktikforløb?
Ansøgning:
Send CV + kort motivation (½ side) og svar på 3 spørgsmål i én PDF.
Ansøgningsfrist er den 23. November