KULTURENS er en kreativ platform, der arbejder for at starte, støtte og styrke kulturens fællesskaber.

Organisation

1

Om os

1

Om os

KULTURENS er en hybridorganisation mellem et kreativt bureau, en kuraterende platform, en interesseorganisation og en administrativ backend.

Vi skaber infrastrukturer, der giver kulturelle initiativer mulighed for at slå rod og vokse. Vi forbinder punkterne mellem midler og mål, fagligheder og netværk, folk og bygninger, fortællinger og oplevelser, sanser og opdagelser - og skaber sammen noget, der er større end summen af de enkelte dele. I en branche præget af prekære, projektbaserede økonomier og uforudsigelighed, tilbyder vi stabilitet, synlighed og fælles styrke.

Vores mission er at starte, styrke og støtte steder, initiativer og fællesskaber, hvor kultur ikke blot eksisterer, men er levende forandringsrum. Vi tror på det transformative potentiale, der ligger i kreativitet, kunstneriske eksperimenter og delte kulturelle oplevelser.

2

I kulturens tjeneste

2

I kulturens tjeneste

Vores arbejde bygger på en grundlæggende præmis: Kultur er ikke en luksus; den er en nødvendighed. Kultur er et spejl, der hjælper os med at forstå verden, den er et forhandlingsrum, som udfordrer vores fordomme, og den er en uudtømmelig række sanselige oplevelser, der skaber forbindelser og bygger fællesskaber. Kunst og kultur sætter gang i nye ideer, skærper vores blik og bygger bro mellem det, vi kommer fra, og det, vi er på vej imod.

Vi baner derfor vejen for en ny samarbejdskultur i branchen, når vi forener kreative kræfter, organisatorisk infrastruktur og specialiseret viden i én samlet organisation. Her styrker vi kulturens rum, organisationer og initiativer i alt fra HR, kommunikation, brandudvikling og kuratering til eventproduktion, strategi, PR, administration, ledelse, fundraising og politisk interessearbejde.

3

Partnere og samarbejder

3

Partnere og samarbejder

Vores alliance repræsenterer et voksende økosystem af organisationer og kulturiværksættere. Vores partnere, samarbejder og kunder spiller hver især en unik rolle, hvor vi samlet udgør en stærk stemme gennem dagsordenssættende kampagner, events, publikationer og meget andet.